Fordele i Voxeværket
Her, der, og alle vegne!
Mange forbinder nok især Voxeværket med mødelokalerne og de mange kontorhoteller, og det må da også siges at være vores største fordele og styrker. Vi udvider ofte butikken med flere huse, og det er en fordel på alle måder! Med flere adresser kan vi nemlig huse flere lejere, som alle har massere erfaring og gode råd til deres medlejere. Ydermere kommer nye huse med nye mødelokaler, som vi bestræber os på at kunne tilbyde over hele landet. Som lejer i Voxeværket kan du nemlig benytte alle mødelokalerne kvit og frit, og det giver dig en unik mulighed for at sprede vingerne nationalt, hvilket vi i den grad bakker op om.
Stort set alle huse ligger tæt på motorvejsnet og hovedveje, og så har vi adresser i stationsbygningerne i både Ringsted, Hillerød, Charlottenlund og Aalborg. De centrale placeringer af vores huse, gør det altså fantastisk nemt at komme til og fra kontoret, både som kunde, kollega og ikke mindst lejer. Benytter du ikke offentlig transport, er du stort set altid garanteret stor, gratis parkeringsplads lige ved huset. I f.eks. Horsens II tilbyder vi endda ladestander til dem, der kører elbil.
I fællesskabets ånd
Fællesskabet er grundstenen for Voxeværket, og vi har bygget hele virksomheden op om princippet, at sammen er vi stærkere. Vi sætter rammerne i form af bl.a. hyggelige fællesarealer, lokale frokostordninger, fora til erfaringsdeling og sparring, åbne kontorpladser og online, interne fællesskaber i hvert hus, resten klarer lejerne selv. Vi oplever generelt, at alle er utroligt hjælpsomme, imødekommende og initiativrige. Mange huse arrangerer f.eks. selv en årlig julefrokost, og der er ofte små ‘eftermiddagsmøder’ i husenes køkkener.
Det hænder også ofte, at vi bag Voxeværket tager ud i husene. Det gør vi både for at sludre med gamle kendinge og byde nye lejere velkommen, men vi gør det også for at sikre, at hverdagen generelt fungerer godt i husene.
Med i pakken følger…
Udover centrale beliggenheder og gode fællesskaber tilbyder vi helt konkret en række fordele, som selvfølgelig er inkluderede i lejeaftalen. I alle huse har vi enten fibernet eller WiFi, så du kan arbejde uden forsinkelser. Vi har lokale rengøringsaftaler, så fællesarealerne holdes rene og indbydende. I mødelokalerne, som i øvrigt varierer bredt i størrelse, har vi forskellige faciliteter som AV-udstyr, skærme og projektorer, så du kan afholde møder, præsentationer og konferencer. Og så tilbyder vi desuden gratis varm kaffe og te i hvert hus, som du altid selv kan tage eller tilbyde andre.
Stadig i tvivl?
Er du stadig ikke helt overbevist, er det værd at nævne, at vi har 10 års erfaring indenfor drift af kontorfællesskaber. Vi har på nuværende tidspunkt 54 mødelokaler i de 36 kontorhoteller fordelt over hele Danmark. En lejeaftale i Voxeværket har ingen bindingsperiode, og så har vi, hvis vi selv skal sige det, et stærkt team, der altid står klar til at hjælpe dig – og det er uanset, om du er en nyopstartet enkeltmandsvirksomhed, om I er en stor national virksomhed, der mangler satellitkontorer eller filialer, eller om I er mellemstore og blot vil undgå en udbygning. Vi har plads til alt og alle!
Du kan følge med i hverdagen og de generelle nyheder på vores instagram, og så er du altid velkommen til at kontakte os!