Voxeværket Padborg har åbne lokaler, til dig der vil bo med andre i et co-working space.

Voxeværket er ikke bare et kontorhotel

Vi har bragt en artikel til Flensborg Avis omkring Voxeværket i Padborg

Voxeværket er ikke bare et kontorhotel” 

Padborgs nye kontorfællesskab Voxeværket er meget mere end et sted at holde til. Her er der mulighed for sparring, motivation og netværk for alle typer virksomheder

Henrik Oxe har længe haft et godt øje til det sønderjyske, Aabenraa Kommune og, ikke mindst, Padborg. Byens centrale placering i forhold dansk-tyske relationer, et erhvervsliv i positiv udvikling og en masse små og mellemstore virksomheder, der i øjeblikket popper op i området, er årsag til, at Henrik Oxe i efteråret 2018 slog dørene op til grænselandets nye kontorfællesskab; Voxeværket.

Med 500 kvadratmeter Voxeværket klar til at byde omkring 25 virksomheder indenfor i lokalerne. Compusoft A/S bor her allerede med deres første 4 medarbejdere.

“Lokalerne og beliggenheden er helt perfekt. Og jeg er sikker på, at vi har netop det, mange små og mellemstore virksomheder efterspørger i området,” siger Henrik Oxe.

Hos Voxeværket i Padborg er der mulighed for at leje sit eget kontor med plads til en eller flere, og der er mulighed for at leje de såkaldte faste arbejdspladser i åbent kontorlandskab, hvor man måske kun kommer et par gange eller 3 om ugen. Fælles for konceptet er, at priserne er med alt inklusiv – det vil sige lækkert køkken/kantine, mødefaciliteter. Rengøring, fibernet og adgang til mødelokaler – ikke blot i Middelfart, men også i Voxeværkets øvrige 19 huse rundt omkring i landet er blandt lejerfordelene

Stor efterspørgsel på kontorer

Ifølge Henrik Oxe er der mange virksomheder, som efterspørger netop det, Voxeværket kan tilbyde.

“Mange virksomheder arbejder i dag i uhensigtsmæssigt dyre lokaler. Alle betaler leje for egne mødelokaler, toiletter, indgangspartier, når vi lige så godt kan dele med hinanden. Her i huset står mødelokalerne ikke tomme 20 timer i døgnet og koster ej heller 5 eller 800,- kr. pr. m2. Min erfaring viser samtidig, at der med tiden opstår et behov for at være en del af et fællesskab, hvor der er mulighed for sparring, motivation og netværk,” siger Henrik Oxe og fortsætter:

“Voxeværket er ikke bare et kontorhotel. Vi er meget mere end et sted at holde til. Lokalerne lægger op til, at man mødes og spiser frokost sammen, indfører morgenmadsordning hver eller hver anden fredag. Vi vil også komme med undervisningstilbud, der er fokuseret på det at drive og udvikle mennesker og virksomheder.”

Flere virksomheder – snart godt 500 virksomheder bor i dag rundt om i Voxeværkets huse og ifølge Henrik Oxe er det ikke bestemte målgrupper, som stedet henvender sig til. Tværtimod, siger han.

“Vi tror netop på, at forskelligheden kan komme de enkelte virksomheder til gode. Vi tror på styrken i mangfoldigheden, kreative erhverv, it-orienterede virksomheder, liberale erhverv, klinikker, behandlere – alle er velkomne her,” siger han.

FAKTABOKS:

– Voxeværket er en landsdækkende kæde bestående af 20 kontorfællesskaber, som ejes af far og søn, Henrik og Marcus Oxe.

– Når man lejer sig ind hos Voxeværket, har man adgang til alle huse og dermed også mødelokaler i alle kontorhotellerne på tværs af landet. Hvis man til dagligt, holder til i Voxeværket Middelfart, men ønsker at arbejde eller afholde et møde i eksempelvis Roskilde eller Odense, så booker man blot mødelokalet online eller via en app.

  • Priserne på kontorpladserne varierer efter, hvilket hus man ønsker kontor i samt hvor stort det enkelte kontor skal være.

Yderligere info kan fås ved henvendelse til Henrik Oxe på 2218 1220 / ho@voxevaerket.dk

Du kan læse mere om Voxeværket her.

© Copyright - Voxeværket