Praktikperioden er nu slut for Emil
Hvad byder det næste på?! Måske en fastansættelse hos Voxeværket, studiesøgning eller et arbejde et helt andet sted. Mulighederne er mange, når man snart står med en færdiggjort eksamen og et gåpåmod der siger spar to!
Min oplevelse
Min tid som praktikant er nået til vejens ende hos Voxeværket. Det har været en forrygende oplevelse, at få lov at arbejde med et par hårdt arbejdede iværksættere som Marcus og Henrik. De er begge skarpe til deres fag og ikke er blege for at lære fra sig, som har haft en stor betydning for helheden af min oplevelse. Det er klart at Covid-19, har gjort oplevelse en smule mere anderledes men heldigvis også interessant, for jeg har nået at stå i erhvervslivet imens det blødte og set hvordan folk på hver deres måde, vælger at takler problemerne på.
Da jeg for 3 måneder siden startede hos Voxeværket, havde jeg ikke regnet med at slutresultatet ville give mig så meget med i bagagen som den har gjort. Målet var at finde en lille virksomhed, som kunne give mig hands-on arbejde på tværs af hele virksomheden, så jeg kunne prøve kræfter med forskellige fag. Hovedsageligt giver en markedsføringsøkonomuddannelsen, grundstene for hvordan man promovere og afsætter produkter. Derfor har meget af tiden stået på, at holde hjemmesiden opdateret, komme med nye forslag til forbedringer samt filme og tage billeder. Det var en krav Marcus og Henrik fik levet godt op til, da der ikke har været et sekund uden arbejdsopgaver – Det har jeg været meget glad for!
Min udvikling igennem forløbet
Jeg har forbedret mig professionelt som kommer til at styrke mit CV, der forhåbentlig vil gøre det nemmere for mig at søge arbejde eller studie i fremtiden. Jeg er blevet præsenteret over for mange nye arbejdsformer, systemer og programmer. Specielt har jeg lært hvordan Voxeværket håndtere deres markedsføring og laver regnskab for hvordan kapitalen til markedsføringen, bliver brugt bedst muligt – Hvilke jeg kan takke Marcus (CMO) for.
Af natur er jeg en nysgerrig person og er ikke bange for at stå på bar’ bund i nye arbejdsopgaver eller situationer med kunder. Dette betyder også at jeg har udviklet mine personlige kompetencer på meget kort tid. Jeg har lært hvordan forretningsmøder foregår, snakken frem og tilbage, forhandlinger osv. Samt vigtigheden i, at bibeholde et godt samarbejde med sine leverandører, som jeg dagligt måtte snakke med, for at få tingene til at løbe rundt.
Det er en branche med tæt kundekontakt, som har bragt en masse opringninger og mails indenbors. Her lærte man, at en struktureret hverdag er en nødvendighed, for at komme ordenligt igennem dagen. På kort tid blev kalenderen, ens bedste ven.
Afrunding
Taget hele oplevelsen i betragtning, så kan jeg kun anbefale folk til at komme i praktik. For nogen er pengene mere værd end erfaring, hvilket jeg har haft set bort fra. Eftersom jeg er 22 år, vælger jeg at have en langsigtet plan, for min karrierer… Så skal det nok betale sig af, i sidste ende.
Som jeg altid har sagt:
Det vigtigste man kan gøre, er at investere i sig selv!
Tak for denne gang!
// Emil Kaae Laursen • Markedsføringsøkonom