Voxeværket voxer igen – nu med ny studentermedhjælper
Kontorfællesskabet Voxeværket blomstrer, og en “ny” medarbejder har sluttet sig til hovedkontoret.
Hvem er du?
Jeg hedder Luna, og jeg er 18 år. Til daglig går jeg i 2.g på Roskilde Katedralskole hvor jeg studerer internationalt samfundsfag og engelsk. Jeg har arbejdet som køkkenmedhjælper for Voxeværket i snart 3,5 år på kontorfællesskabet i Taastrup.
Hvad indebærer din nye stilling?
Marcus Oxe, adm. Direktør for Voxeværket kontaktede mig med et tilbud om en stilling som Studentermedhjælper. Jeg kommer til at arbejde på det nye hovedkontor i Havdrup, hvor jeg bl.a. skal indregistrere bookinger, skrive pressemeddelelser på mail og være den nye SoMe-ansvarlige.
Hvordan er det interessant for dig?
Jeg har altid hygget mig på kontorfællesskabet i Taastrup, men det er også interessant at få en større og mere udfordrende stilling. Det er vildt spændende at følge firmaet på så kort hold, og man må i den grad sige at Voxeværket har fået voxeværk. Det er en spændende rejse, jeg gerne vil være en del af. Sociale medier er også en stor del af mit liv, og jeg glæder mig til at arbejde videre på en platform til Voxeværket. Jeg forventer at få mere indsigt i en hårdtarbejdende virksomhed, og Marcus Oxe har heldigvis stor motivation for at sætte mig ind i hans arbejdsopgaver også.
Hvor kan man se dig fremover?
Vil du booke et af vores mange mødelokaler eller kontorer, vil jeg stå for at oprette dig og dit firma. Hvis der opstår nogle spørgsmål, er man også velkommen til at kontakte mig på lc@voxevarket.dk. Jeg beholder som sagt også min stilling i kontorhotellet Taastrup – kommer du forbi der, giver jeg gerne en hilsen. Det skal selvfølgelig heller ikke udelukkes, at man kan finde mig på et instagram-opslag eller to i fremtiden.