Nu med to kontorhoteller i Charlottenlund
I 2017 åbnede Voxeværket kontorhotellet på Charlottenlund Stationsplads. Der gik ikke meget mere end 10 uger, så var stedet næsten fyldt. Men kontorhotellet er også unikt. Stedet er unikt fordi det har en historie, og ja, beliggenheden er super fordi det vitterligt er lige på stationen – men det kommer vi tilbage til.
Stedet ulmer af liv, og vi har mange der dropper ind fra gaden for at spørge i receptionen “hvad er det her?”. Det kan selvfølgelig være du nu tænker “Er der ikke skiltet med at det er et kontorhotel?”.
Vi gør meget ud af at holde stedets unikke udseende. Derfor ser du kun et meget lille skilt med teksten “Voxeværket” til højre for døren – det er det.
Lejerne indtog Stationspladsen
Som nævnt, så gik der ikke lang tid før kontorhotellet var fyldt med en masse skønne lejere. Udover beliggenheden, som skaber unikke muligheder for virksomheder, der har kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere der rejser med offentlig transport, så er bygningen unik i sig selv.
Når du først træder ind af den røde hoveddør, så kommer du til en stor, åben reception. Højt til loftet og en stemning, hvor man nemt fornemmer at det har været ind- og udgang mellem stationspladsen og perronen.
Kontorerne har slotsvinduer, nogle vender ud mod pladsen, andre ud mod perronen. Det giver liv, lyd og samtidig er det et skønt klima at arbejde i. Er der ikke meget støj? Slet ikke. Du fornemmer selvfølgelig når toget kommer forbi. Men omgivelserne skaber en tilstand, hvor du ikke fornemmer alt det udenfor.
Et kontorhotel blev til to
Succesen på Stationspladsen gav plads til kontorhotel nummer to. Her har vi slået kløerne i en ejendom på Kollegievej, hvor vi har lejet første salen.
Kontorhotellet på Kollegievej rummer også en masse historie. Det er et gammelt drengekollegie, hvilket man hurtigt ser og fornemmer, når man går på opdagelse rundt i alle etagerne.
Vi mærker en stor interesse for at drive virksomhed i Charlottenlund. Det er både lokale erhvervsdrivende, men også virksomheder “udefra”. Kontorlokalerne er indrettet som cellekontorer, hvor du bare skal have dine møbler med.
Gå på opdagelse i lokalerne her:
Mulighederne for kontor i Charlottenlund er mange
Der er stadig ledige kontorer. Er du på udkig efter et kontorlokale, så er du velkommen til at tage kontakt til os.