Hvad er en åben kontorplads?
I formiddag annoncerede vi muligheden for at leje en kontorplads i et åbent kontormiljø i Voxeværket Esbjerg.
Det har affødt fint med interesse, specielt fordi kontorhotellet i Esbjerg er super godt placeret og har en fed atmosfære, med en masse gode lejere. Men der har også været virksomheder og mennesker der har spurgt: Hvad indebærer en åben kontorplads?
Hvis du vil have et hurtigt svar, fordi du måske er interesseret, så ring til os nu på +45 70707041
Kontorplads i åbent kontormiljø
Noget af det første vi åbnede Voxeværket på i 2013 var muligheden for at leje en enkel kontorplads, der var din egen, i et åbent kontormiljø.
Siden da har vi stort set i alle vores huse gjort det muligt. Med enkelte undtagelser.
Når du leger en kontorplads i et åbent miljø, får du dit eget bord, stol og reol, som du kan sætte dig ved, hver dag. Kontorpladsen er din.
Ofte ser vi enkeltmandsvirksomheder som savner fællesskabet, bor hjemme i ‘kælderen’ og som skal have følelsen af at “tage på arbejde”, leje disse pladser. Du kan altså ikke lukke din dør, og derfor skal du have et naturligt åbent sind, for at leje den type ‘kontor’.
Forskellen på en flyverplads og åben kontorplads?
En flyverplads er beregnet til virksomheder, der har sælgere eller personer ansat, som skal bruge et sted at droppe ind et par timer om ugen, trække en kop kaffe og arbejde lidt. Pladserne her er åbne, men der kan også sidde andre.
Når du har din egen åbne kontorplads, er det dit bord. Der kan derfor ikke være andre, der benytter sig af det.