Gitte Kilhof

Affectum – Bemærkelsesværdig personlig udvikling for omsorgssektoren

Gitte Kilhof er indehaver af Affectum der til daglig har kontor hos Voxeværket i Roskilde. Her bor hun med sine medarbejdere i et pænt glaskontor på første sal. Hun kom til for fire år siden – men har virkelig haft mange bolde i luften. Specielt det sidste halvandet år, hvor virksomheden virkelig har taget fart. 

Når man først har mødt Gitte, er man ikke i tvivl om hvor hamrende professionel hun er. Du mærker en person, der lever for sit projekt og ikke mindst tror så meget på det, at det ikke er nødvendigt at høre hele historien om virksomheden før man selv tror på det.

Arbejdet er primært personlig udvikling af mennesker, så de kan hjælpe andre mennesker. Ringe i vandet. Et opkald fra Christiansborg og et logo, og firmanavn, der på imponerende vis er analyseret ned i mindste detalje, kan du læse i følgende interview … eller nærmere reportage.

Det første, der var nærliggende at høre mere om, var naturligvis hvad laver Affectum? 

“Vi har vores koncept. Der står VÆKSTKULTUR. Hvis du tager fat i ordet kultur, og laver det til et akronym, som vi har gjort, så har du seks dimensioner. Det vi arbejder med her er at skabe bundlinje hos vores kunder, men også at vækste menneskerne.”

“Primært inden for omsorgssektoren, social og omsorgssektoren.”

“Det er mennesker, der arbejder med mennesker. Vi arbejder især med mennesker som har det svært. Det er plejehjem, det er bosteder, hjemmehjælpere.. Vi kører derfor primært mennesker gennem forløb og arbejder med alle dem, der hjælper andre, der har det svært. Hovedsagligt kommunalt – men også for private virksomheder.”

“Når vi vækster medarbejdere, så handler det om at gøre dem stærke. Gøre dem stærke i at stå i svære situationer med mennesker som er i krise”

Affectum arbejder derfor primært med personlig udvikling for mennesker i omsorgssektoren. Derfor er det vigtigt at Affectum kan benytte sig af mange forskellige værktøjer. 

“Vores forløb kører omkring 2 og et halvt år. Vi har 7 moduler som vi kan benytte os af. Den første er kulturbærer, hvor vi siger “Hvad vil det sige, at være kulturbærer?” Her kigger vi blandt andet på værdier. Det er vigtigt for os, at medarbejderne matcher de værdier der er.” 

“Vi går derfor ud og ser på, hvad er det for nogle værdier I har, hvad er det for en kultur I har. Matcher det med hinanden, og det vi ser oftest er at det ikke matcher.”

“Eksempelvis med en værdi som respekt. Hvad skal medarbejderne gøre for at man kan se, at du efterlever værdien om respekten. Så arbejder vi med det, og så ser vi værdierne være i live og så bliver medarbejderne virkelig kulturbærere af værdier vi gerne vil have, skal være i live.”

Moduler der arbejdes med

“Når vi arbejder, når kompetenceudvikling skal lykkes, så er det at medarbejderne skal være motiveret. Det vægter 40%. Det skal give mening, de skal se hvorfor det giver mening at kaste sig ind i det her forløb og engagere sig i det.”

“De andre 40% af forløbet er implementeringen. Det er at sørge for, at få det ind i hverdagen. Ikke bare “Ja, nu kender jeg til den her teori” og så gå ud af døren.”

“Førhen har jeg selv arbejdet i en virksomhed, hvor jeg har trænet sælgere og ledere, hvor vi bare afleverede en værktøjskasse – og så gik de afsted. Om de brugte den eller om de turde bruge den, vidste jeg ikke… og det var bare … så tamt. Derfor er jeg ikke der mere.

Derfor lægger vi stor vægt på, at det vi gør også bliver implementeret. I får værktøjskassen og vi hjælper jer med at få den ind og brugt i hverdagen.”

“.. og teorien vægter 20%.”

Opdelingen af de 7 moduler.

“Vi kører derfor forskellige teorier i alle syv moduler:

• Kulturbæren – Her snakker vi om værdierne.
• Mønsterbryderen – Her bruger vi DISK
• Kommunikatøren – Effektiv og anerkendende kommunikation.
• Holdspilleren – Her er det Johari vinduet vi bruger der som teori.
• Forebyggeren – Her har vi noget der hedder stresstrappen, hvor vi arbejder med forebyggelse af stress.
• Førstehjælperen – omkring det her med traume. At være i traume og noget med to sprogsmodellen.
• Vidensdeleren – her arbejder vi med hvordan man kan formidle viden på en god og anerkendende måde.
• Det er roller medarbejderne får, som vi skal implementere. Hverdagens udfordringer er det vi arbejder med. Vi har et skelet som vi kommer ud med – teorierne – og så spørger vi “hvad er udfordringerne hos jer?” Her kan der være en masse! Voksenmobning, misfortolkning i kommunikationen, der er konflikter her … folk føler sig stressede.

Så vi arbejder med et modul ad gangen og hægter det op på teorierne.”

Det skal ikke være alt for komplekst

“Dem vi taler med til hverdag er nødvendigvis ikke folk med en længeregående uddannelse, det er måske ikke folk der taler dansk fordi de kommer fra et andet land, nogle er ordblinde og så videre. Så det er vigtigt, at vi gør det meget nemt for folk at forstå. Så vi kan få folk til at arbejde med det. Vi skal få dem til at vokse. Vi skal ikke gå ud til dem med noget, hvor de tænker: “Puuh, det lærer jeg bare aldrig!”

Så det skal være let tilgængeligt og nemt at integrere. Det er derfor samme teorier og samme forløb vi kører de forskellige steder – de er bare vidt forskellige fordi at problematikkerne er forskellige. Så det er deres hverdag vi hægter op på det.”

Det specielle firmanavn, Affectum, er der ligeledes en dybere mening med. Men når man først har mødt Gitte, så giver det egentlig sig selv, at naturligvis er der tænkt over det. Men hvorfor lige navnet Affectum og er der tænkt videre over det visuelle i logoet?

“Det betyder at være i affekt … Du skal gøre noget. Du skal have lyst til at rykke dig. Så når der sker noget, så er det at du søger mod det der kan hjælpe dig.

Vi tog fat i ordet affekt. Affectum er et latinsk udtryk og vi skulle have noget, hvor man går ud og gør en forskel. Når Affectum har været der, skal man mærke forskellen.

Du ser også ringene ved siden af navnet … og en den lille dråbe i logoet lige bag A’et. Vi skal være den lille dråbe der skaber ringene. Sådan så det kommer ud i organisationen.”

Det er ikke kun logoet og firmanavnet der er tænkt over… Også konceptet VÆKSTKULTUR har en dybere mening.

“I ordet kultur, hvor siger vi:

• K’et for kommunikation
• U’et for udvikling
• L’et for ledelse
• T’et for team
• U’et for udsyn
• R’et for refleksion”

“Det står med sådan nogle klodser der er væltet lidt.”

Antallet af medarbejdere … Og sidder Gitte selv på kontoret?

“Vi er godt og vel 19 processpecialister. Jeg har ansat salgskoordinatorer, fordi de skal hjælpe mig med at holde styr på vores forløb. Lige nu, mens vi taler, kører vi 30 forløb rundt i hele Danmark.”

“30 forløb som er over 2 eller 2 og halvt år. Vi har netop fået en opgave hjem for en kommune, hvor vi skal køre 700 mennesker igennem et forløb.”

“Jeg kører 60.000 km. om året. Og opgaven for mig er at sælge. Jeg er projektleder på nogle af tingene, min projektleder i Jylland er på barsel lige nu, så hendes opgaver varetager jeg.”

Gitte har været selvstændig siden 1998. Affectum har kørt de sidste 6 år. Markedet er naturligvis forandret. Der er kommet flere og flere tilbud om personlig udvikling…  men hvordan har det ændret sig?

“Der er mindre skepsis nu ift. hvor vigtigt det er med udvikling. Specielt end under finanskrisen, hvor det var marketing og udvikling der blev skåret væk. Men det er jo næsten at save sin egen gren over.

Har du ikke medarbejdere der trives, så har du ikke nogen vækst. Glade medarbejdere smitter af på kunder. Tilfredse kunder er lig med vækst.

I dag er der meget fokus på fastholdelse og tilfredshed hos medarbejdere.”

Lysten til at undervise andre

“Jeg startede som sælger for en IT-virskomhed … og at være sælger for 30 år siden, som ung kvinde/pige… Det var hårdt. Jeg skulle bare “jordes” … for piger, kvinder og teknik .. og så begyndte jeg at læse psykologi sideløbende med mit job, fordi jeg simpelthen fik nok. Så begyndte jeg at føle mig klædt på: “Nu kan I sgu bare komme an!””

“Da jeg havde lært at stå der, så tænkte jeg der måtte være andre, der har brug for det her. Så begyndte jeg at træne de andre sælgere, der hvor jeg arbejdede.”

“Derudover så har jeg mistet mange mennesker i mit liv. Jeg har mistet min lillebror, jeg har mistet begge mine forældre, en kæreste, min veninde… så det der med at være i de svære i følelser og stå i sorg, kunne jeg bruge det i. Det der gav meget mening for mig – at hjælpe andre mennesker.”

“Jeg er god til at finde ud af, hvad der skal til, for at hjælpe andre. Det er også derfor at det koncept her virker.”

Andre kunder end omsorgssektoren … og et opkald fra Christiansborg

Tager I andre kunder ind end mennesker fra omsorgssektoren?

“Ja det gør vi, og vi har faktisk en IT-kunde i dag.”

“Vi har faktisk lukket af for ordre og har haft det de sidste 6 måneder – nu er det åbnet op igen. Vi har vokset voldsomt, specielt det sidste halvanden år.”

“Jeg er blevet ringet op af Alttinget, som er et ældrenetværk der sidder inde på Christiansborg. De var ved at lave en undersøgelse omkring velfærdspolitiken som de arbejder meget med. De havde ringet til en hel masse plejehjem rundt omkring i Danmark – og spurgt hvad de gør.”

“De brugte Affectum… “Affectum, Affectum, Affectum” var svarene når de ringede rundt. Til sidst ringede de så til mig for at spørge, om jeg ville være med i det her netværk.”

“De var rigtig nysgerrige på at høre, hvad det var vi kunne fordi alle var så tilfredse med os.”

“Jeg vil dog ikke sælge der. Jeg vil bidrage med min viden.”

Underviser ikke ved en tavle

“Vi hjælper mennesker til at hjælpe dem der har det svært. Jeg vil have så meget kvalitet i det vi laver. Vi underviser som udgangspunkt ikke ved en tavle.”

“Det er processer. En masse flipovers rundt omkring i lokalet, vi har dansegulv, vil vil have de deltagene op at stå … kommunikere… Kursusmappen får alle – men det skal ikke være den der skaber noget.”

“Folk skal kende, kunne og beherske det vi laver.”

“Så laver vi eksempelvis sessioner hvor vi er “på gulvet”. Så skaber vi et scenarie, hvor jeg er pårørende, der udfordrer en af deltagerne på et eksempel fra virkeligheden. Så stiller vi medarbejderen/deltageren i en situation, hvor vi så går igang med at træne situationerne.”

“Eksempelvis hvis vi anvender DISK, så kan vi snakke om, at pårørende typisk vil komme med en rød adfærd. Folk i omsorgssektoren er måske mere nede i den grønne adfærd; dem er meget hjælpsomme, lidt mere tilbageholdene og har brug for stabilitet og tryghed. Så hvordan griber man det som grøn, når en rød kommer farende?”

“Så vi træner dem i at møde folk ligeværdigt. Det er på det niveau vi arbejder. Vi klæder medarbejderne på til at være i svære følelser.”